Victoria og verdensmålene

Aktiviter, spil
og lege 

 

Book Bento med Victoria

Eleverne udtrykker deres personlige oplevelse med bøgerne om Victoria & Verdensmålene i formatet Book Bento.

En Book Bento fungerer som alternativ til en boganmeldelse, og kan med sit personlige og visuelle udtryk vække elevernes interesse for historien og deres kendskab til FN’s Verdensmål.

I udarbejdelsen af en Book Bento formidles fortolkning gennem valg af genstande, billeder, lys, tekst, fotovinkel og andre virkemidler.

Vi har samlet en række kreative måder at arbejde med formatet Book Bento og krydret med kreative digitale værktøjer på Skoletube. 

Verdensmålsfisk

Kortspillet fisk er en absolut klassiker, underholdende for både børn og voksne.

Det handler om at samle de 4 kort, der giver et stik. Når alle kort er brugt, er spillet slut. Den der har samlet flest stik har vundet.

I Verdensmålsfisk er de traditionelle spillekort skiftet ud med 17 nye stik, et med hvert af FN’s 17 Verdensmål.

Et stik består af 4 kort. Hvert af de 4 kort indeholder information om et af målets delmål.

For at klare sig godt i fisk, kræver det, at man er god til at huske. Det handler nemlig om, at huske, hvilke kort modspillerne sidder med. 

QR-løb med Verdensmålene

Her finder du et QR-løb med 10 poster. Posterne indeholder quizzer, vendespil og puslespil om FN’s Verdensmål.

De 10 poster hænges op udenfor. Eleverne medbringer en mobiltelefon eller tablet til at scanne koderne med. Koden leder eleverne til en digital udfordring ved hver post. 

Undervejs henvises der til verdensmål.org hvor eleverne kan læse om alle mål og delmål.

QR-løbet kan anvendes som en enkeltstående aktivitet, eller som en del af arbejdet med en eller flere af bøgerne i serien om Victoria & Verdensmålene.

 

Vendespil med Verdensmålene

Vendespil er en absolut klassiker, underholdende for både børn og voksne. Mest for børn, da de ofte er de voksne overlegne.

I vendespillet om de 17 Verdensmål ser de velkendte ikoner noget anderledes ud. Ikonet findes på den ene brik i parret, Verdensmålsnummeret og titlen på den anden brik.

Det gælder om at parre de to brikker og samle målet. 

Med spillet lærer man målene at kende, samtidig med at man hygger sig og har det sjovt.

Vendespillet kan spilles digitalt her på siden eller downloades til print og laminering.

 

Quiz med Victoria

En quiz kan være både sjov, underholdende og lærerig.

Til hver at bøgerne er der lavet en quiz med 13 spørgsmål.
Quizzen løses online eller printes til eleverne. 
(udgave til print på vej)

Test din viden om Verdensmålene og genopfrisk oplevelserne fra en eller flere af bøgerne om Victoria.

Quizzerne laves i forbindelse med læsningen af bøgerne i serien Victoria og Verdensmålene.

Quizzerne findes på opgavesiderne og samlet på oversigtsiden, der linkes til her.