Victoria og verdensmålene

Foldebøger
med Victoria & Verdensmålene

 

Foldebøger

I skal i denne opgave arbejde med bogen om Victoria & Verdensmålene og det tilhørende Verdensmål i en kreativ foldebog.

En foldebog er en bog lavet i karton og skabt med forskelligt indhold som læseren kan gå på opdagelse i.

Ved hjælp af forskellige foldeteknikker kan I lave jeres helt egne personlige Verdensmålsbøger.

Foldebøgerne her på siden indeholder også et digitalt lag. Ved hjælp at qr-koder føjes der f.eks videoer til læseoplevelsen

I bogen på billedet her er der arbejdet med Verdensmål 14 – Livet i Havet. Se eksemplet nedenfor.

I kan lave jeres foldebøger alle 17 Verdensmål.

I skal bruge

Saks, limstift, farver, karton, papir, ståltråd, gamle magasiner 

Mobiltelefon eller kamera til optagelse af videoer.

Printer til udskrift af qr-koder.

Foldeteknikker

Når I skal lave jeres foldebøger, kan I bruge forskellige foldeteknikker. På YouTubekanalen Foldebøger kort fortalt finder I en række vejledninger til dette.

I kan finde vejledninger til følgende foldeteknikker: skabsfold, køleskabsfold, tændstiksfold, blomst, teaterfold, husfold, harmonikafold, trappefold, minibog og flere andre.

Indhold i foldebøgerne

I jeres foldebøger kan I blandt andet fortælle om

  • Victorias oplevelser i bogen
  • Personerne Victoria møder i bogen
  • Ting som Victoria lærer om Verdensmålene
  • Beskrivelser af miljøet
  • Højdepunkter fra bogen

Qr-koder i bøgerne

I har mulighed for at supplere jeres tekst, tegninger og billeder i bøgerne med et digitalt lag. Det er nemt at tilføje for eksempel videoer og andet ved hjælp af qr-koder.

Sådan gør I

I Arbejdet med udvikling af jeres foldebøger kan I følge de 4 faser

  1. Forståelsesfasen
  2. Ideudviklingsfasen
  3. Realiseringsfasen
  4. Evalueringsfasen

1. Forståelsesfasen

Læs bogen om Victoria & Verdensmålene

Skriv eller tegn noter mens I læser

Undersøg mere om det Verdensmål I arbejder med på www.verdensmål.org

Undersøg hvilke muligheder der er, når man bygger en foldebog. Søg eventuelt inspiration på YouTubekanalen Foldebøger kort fortalt 

 

3. Realiseringsfasen

Nu skal I i gang med at lave jeres foldebog.

I skal omsætte alle jeres gode ideer til virkelighed.

Hvem gør hvad?

Hvordan udfører I jeres idéer?

Afprøv gerne nye metoder og kast jer ud i nye projekter

 

2. Idéudviklingsfasen

Nu gælder det om at få rigtig mange gode ideer sammen.

Hvordan kan I nå ud med jeres budskab?

Hvordan kan I fange læserens opmærksomhed?

Hvordan kan I gøre det sjovt og spændende at læse jeres bog?

Hvordan kan I benytte qr-koderne i jeres bøger?

Skriv alle jeres gode idéer med eller tegn gode noter.

Til sidst skal I udvælge de bedste idéer. Når I har valgt skal I gå videre til næste fase.

 

4. Evalueringsfasen

Hvordan kom I i mål med jeres idéer?

Hvordan tog læserne imod jeres produkt?

Hvordan virkede teknikken med jeres qr-koder?

Fik I fortalt alt det I gerne ville?

Hvordan kan I bruge jeres erfaringer til lignende projekter?

 

Eksempel – Livet i Havet

Sådan gør I

Det levende Koralrev

Fold et stykke karton (18 x 23 cm) på midten.

Klip 3 indhak i foldelinjen

Fold de 3 indhak baglæns, så de danner 3 firkanter som på billedet.

Nu kan I skabe et tredimensionel havlandskab ved at dekorere firkanterne med koraller og baggrunden med koreller. 

Forslag til video:
Fortæl om det ideelle koralrev

Tip:
Se film om koralrev og find informationer hos Den Blå Planet 

Det døde koralrev

Fold et stykke karton (18 x 23 cm) på midten.

Klip 3 indhak i foldelinien.

Fold 3 indhak baglæns, så de danner 3 firkanter som på billedet.

Nu kan I skabe et tredimensionel dødt havlandskab ved at påsætte plastik og anden forurening med døde koraller.

Forslag til video:
Beskriv hvorfor koralrev dør.
Fortæl hvad vi kan gøre for at bevare livet i koralrevet. 
 

MSC mærke fiskespil: 

Lav jeres eget fiskespil som en del af foldebogen.

Hver fisk giver point efter hvor klimavenlige den er. 

Print MSC mærkerne på karton og klip dem ud.

Angiv fisken og fiskens point på de enkelte brikker
I kan tegne fisken eller skrive navnet på fisken.

Find informationer om fisk på MSCs hjemmeside

Hver brik får en lille ring lavet af ståltråd eller en åben papirklips.

Fiskestangen lan laves af et grillspyd i træ eller lignende. bind en snor med en krog lavet af ståltrådskrog eller papirclips fast i enden som på billedet.

Min lille bog om livet i havet

Brug den lille bog til boganmeldelse eller fortæl om de vigtigste ting I har lært om Verdensmål 14.

Brug bogen til tegninger eller skab et digitalt lag med qr-koder.  

På YouTubekanalen Foldebøger kort fortalt finder I en vejledning til hvordan man folder den lille bog.

 

Informationer med Trappefold 

Brug trappefolden til at tilføje informationer og viden til foldebogen.

Fortæl blandt for eksempel hvad I selv kan gøre for verdensmål 14.

Find videoguide her til trappebog på YouTubekanalen Foldebøger kort fortalt

Flip flop med quiz eller informationer

Benyt en kreativ flip flop til at lave jeres egen quiz om Verdensmål 14.

Eller benyt jeres flip flot til at dele jeres viden om Verdensmål 14 med jeres klassekammerater.

Find videoguide til fremstilling af flip flop på YouTube