Victoria og verdensmålene

Lær mere om fiskeri med MSC og Victoria

 

På fisketur med Verner

I bogen Den Lille Havfrue Vender Tilbage lærer Victoria en masse om fiskeri, da hun er på opdagelse med havfruen Ditte for at lære mere om Verdensmål 14 – Livet i Havet.

Hjemme får Victoria fisk til aftensmad. Mor fortæller, at hun har vi købt rødspætter, torsk og tunger med MSC-mærke.
MSC-mærket er et miljømærke, som garanterer et nogenlunde bæredygtigt fiskeri.

I skal lære mere om fiskeri og MSC-mærket i denne opgave.

Opgaverne er lavet i samarbejde med Marine Stewardship Council – måske har I allerede gættet det. Det er dem der står bag MSC-mærket.

På fisketur med Verner

I historien er Victoria ude og fiske med fiskeren Verner. Verner har været fisker i mere end 40 år. Så han kan lære Victoria en masse om fiskeri. I kan læse kapitlet På fisketur med Verner på siderne 46-50

Opgaver til kapitlet

  1. Find Nordsøen på et kort
  2. Lav en liste over fisk der lever i Nordsøen
  3. Hvorfor bruger Verner et trawl med store huller?
  4. Hvorfor har EU lavet regler for hvor mange fisk der må fanges?
  5. Hvilke trusler mærker Verner mod deres fiskeri?
  6. Victoria og Verner møder en fisker der fisker tæt ved land. Han kan bruge et andet mærke på sine fisk. Det hedder NaturSkånsom. Hvad betyder det mærke?

Min Far er Fisker

Nu skal I se en film der hedder Min far er fisker. Filmen er lavet af Marine Stewardship Council – Der står bag MSC-mærket.

I filmen møder i en pige hvis far arbejder som fisker. Vi ser hvordan faren sejler ud for at fange sild.

Se filmen og læg mærke til de informationer I får omkring fiskeri.

Opgaver til filmen Min Far er Fisker

  1. Hvad er et fiskeri?
  2. Hvordan hjælper teknologien fiskerne ude på havet?
  3. Hvor mange mennesker i verden er afhængig af fisk som deres vigitigste kilde til protein?
  4. Hvor mange mennesker i verden arbejder med fiskeri og produktion af fisk og skaldyr?
  5. Hvordan har fiskeriet ændret sig fra før til nu?
  6. Hvad betyder begrebet overfiskning?
  7. Hvor stor en del af fisk i verden er overfisket?
  8. Hvad kan der ske, hvis der ikke bliver gjort noget for at forhindre overfiskning?
  9. Hvad betyder begrebet bifangst?
  10. Hvilke fisk kan blive fanget som bifangst?
  11. Hvorfor er det et problem?
  12. Pigens far fisker bæredygtigt. Men hvad betyder det?
  13. Hvordan holder fiskerne øje med at de fisker bæredygtigt?
  14. Hvorfor sætter nogle fiskere farvede flag på deres fiskeliner?
  15. Hvordan kan man se om de fisk man køber er fanget bæredygtigt?
  16. Hvilke 3 ting skal være på plads før en fisker kan sætte MSC-mærket på sine fisk?
  17. Hvad kan vi alle sammen gøre for at sikre at vores have er bæredygtige?

MSC-Mærket

Marine Stewardship Council (MSC) er en international non-profit organisation, der blev grundlagt i 1997 for at fremme og udbrede bæredygtigt fiskeri.
MSC arbejder for at beskytte havene og deres vilde fiskebestande. 

MSC anvender deres MSC mærkning til at bidrage til verdenshavenes sundhed og til at påvirke forbrugerne til at købe bæredygtige MSC-certificerede fisk og skaldyr.

Hos MSC kan I læse meget mere om MSC-mærket og arbejde videre med emnet bæredygtig fiskeri

Læs f.eks:

10 gode grunde til at vælge MSC-mærket fisk.

Spisefisk – Her kan du læse mere om nogle af de fiskearter der har MSC-mærket. 

I kan også finde forskellige spil og aktiviteter til download