Victoria og verdensmålene

Stop plastic i havet med Victoria &

Plastic Change

 

På tur på stranden

Victoria går tur på stranden. Hun spejder ud over havet, men bliver forstyrret. Nede i vandet foran hendes fødder ligger der et stykke plastic.
Victoria samler det op -Sikke noget griseri, siger hun højt. Victoria forstår ikke hvordan alt det plastic havner i havet. Det vil hun undersøge.
Victoria beslutter, at hun vil gøre noget for at stoppe det plastic-svineri.

Victorias liste

I bogen Den Lille Havfrue Vender Tilbage er havguderne Varuna, Poseidon, Neptun og Ægir sure fordi mennesket sviner havene til med plastic. De beder Victoria og havfruen Ditte om hjælp.

På sin rejse rundt i verden hører Victoria en masse om plastic. På sin mobiltelefon laver hun noter hver gang hun stødte på problemet.

Vitorias liste

  • Fiskeren Verner samler hvert år 1-5 tons plastic i deres net.
  • På Helgoland er fuglenes reder bygget af tang, mos, fiskegarn og plastic
  • Søulken fortæller, at tabte fiskeredskaber kan ligge på havbunden i flere hundrede år.
  • Demonstranterne uden for IMO råber: “Havet fortjener kærlighed – ikke plastic”.
  • Om bord på Galathea 4 fortæller forskerne, at Microplastic fra bildæk er overalt og at plastic vælter ud fra de store floder i Asien.
  • Hvalen Jonas må sejle om omvej fordi havet er en stor plasticsuppe.
  • Jonas kan ikke undgå at få plastic i maven når han spiser.
  • Plasticflasker og andre produkter der går i stykker i havet, kan  blive til tusindvis af små dele.
  • Verdens forbrug af plastic stiger år for år, og rigtig meget af denne plastic bliver skyllet med floder ud i havet.
  • Hvert år udledes der over ti millioner tons plastic til havene

Opgave

Hvordan oplever I problemer med plastic i naturen?

Lav jeres egen liste over de udfordringer I kender fra jeres hverdag.

En ubehagelig suppe

På sejlturen med Jonas ser Victoria et frygteligt syn. I havoverfladen ligger der plasticflasker, shampooflasker, poser i alle farver og størrelser, drikkedunke, et punkteret badedyr, indpakning til slik, madkasser, sugerør og alt muligt af plastic.

Victoria opdager, at de befinder sig i udkanten af en gigantisk plasticsuppe. I skolen har hun set en film om ’plasticøer’, men hun forstod ikke helt, hvor slemt det var. Nu er hun forfærdet. Plasticsuppen strækker sig så langt, øjet rækker.

Victoria tager med på Lars Peter, der er maskinmester på plasticopsamling på havet.

Opgave

Læs kapitlet Plasticopsamling på havet og svar på spørgsmålene.

  1. Hvad er en plasticsuppe?
  2. Hvorfor er det en udfordring at så meget plastic havner i havet?
  3. Hvad sker der med plastic der indsamles i Danmark?
  4. Hvad sker der, når man laver mad over et plasticbål?
  5. Hvordan påvirker sol og saltvand det plastic der er i havet?

Victoria bliver nysgerrig på at lære mere om problemerne med plastic i havet. Lars Peter fortæller hende om den danske miljøorganisation der hedder Plastic Chance. 

Victoria besøger Plastic Change

For at lære mere om problemerne med plastic har Victoria været på besøg hos den danske miljøorganisationen Plastic Change.

Deres mission er: Alle har ret til at leve i en verden uden plastikforurening

Plastic Change kæmper for en verden uden plastikforurening.
De arbejder for at nedbringe forbruget af plastic. Det gør de blandt andet ved at kæmpe for at:

  • afskaffe brugen af unødvendig engangsplastik
  • arbejde for at der designes produkter der kan genbruges
  • det plastik vi ikke kan genbruge, skal vi kunne genanvende.

Plastic Change oplyser befolkningen om konsekvenserne ved plastikforurening samt det de mener der skal til for at løse plastikkrisen.

Opgave

Se de to film herunder

Hvad kan du genkende fra Victorias tur med Lars Peter?

Hvad vil du gerne undersøge nærmere?

I kan se mere om plastik i en række videoer lavet af Plastic Change i forbindelse med Projekt Plastfrit Hav. Se flere film på Plastic Changes YouTube kanal.

Plastic på godt og ondt

Maskinmester Lars Peter fortæller Victoria to ting, som vi alle kan gøre for at bidrage til at mindske mængden af plastaffald i havet:

  • Vi skal alle sammen bruge mindre plastic
  • Vi skal alle sammen genbruge de plasticprodukter, vi ikke kan undvære

Plastic Change peger på de samme områder i deres anbefalinger. I kan se 7 gode råd fra dem på billedet her. Alle de 7 råd handler om valg vi selv skal træffe som forbrugere. Det handler både om valg vi træffer under indkøb og om den måde vi behandler de ting vi har, som indeholder plastic.

Opgaver

Nu skal I ud på en fotosafari enten hjemme eller på skolen. I skal nemlig tage billeder af alt den plastic, som I kan finde på 10 minutter.

Gennemgå billederne i jeres gruppe. Del et A4 papir i to dele. Tegn eller skriv en liste over følgende:

Ting der kan undværes eller laves af andet materiale end plastic tegnes eller skrives på den ene halvdel af papiret.
Ting der ikke kan undværes, tegnes eller skrives på den anden halvdel af papiret.
Undersøg hvor mange af de ting I har fundet der kan genbruges.

Ryd op i naturen

Victorias har opdaget at meget plastic ender i havet, fordi det smides i naturen på land. I Victorias klasse deltager de hvert år i den årlige forårsrengøring i naturen. Det er en indsamling af affald, som klassen laver sammen med Danmarks Naturfredningsforening. Her får de altid samlet en masse plastic sammen. De sorterer affaldet og afleverer det på genbrugspladsen.

Victoria lægger altid mærke til det affald, der ligger og flyder på gaden. Sammen med Malte samler hun ofte tingene op og smider dem i en skraldespand.

En dag foreslår Victoria sin lærer, at de kan lave en Brain Break, hvor hele klassen skal samle så meget affald som muligt på 10 min.

Hvor meget affald kan jeres klasse samle på 10 minutter?

Kan I finde på sjove måder at samle affald sammen på?